Røður 2018


Kære allesammen - velkommen til Færøerne!

Og velkommen til dette seminar, der blandt andet skal handle om validering og vejledning.

Der er et så fint citat, der lyder sådan her:

“Formålet med uddannelse er at transformere spejle til vinduer.”

“Formålet med uddannelse er at transformere spejle til vinduer.“

Jeg synes, at dette er et så fint citat, for når vi lærer, uddanner os og udvikler os, så kan vi se længere end kun til vores egen, lille, kendte verden.

Når vi uddanner og udvikler os, bliver verden større. Og når verden bliver større, bliver mulighederne flere.

Vores verden har udviklet sig enormt meget de sidste årtier. Der er relativt kort tid siden, at det var okay kun at kigge i spejlet. En lærer var en lærer hele livet. En fabriksarbejder arbejdede på en fabrik hele livet – og sådan var det i alle erhverv. Vores job var vores identitet – vores spejl. Og der var ikke rigtig behov for noget andet.

Men nu er det bare ikke sådan længere. Vores job er ikke det, vi er.

Og derfor skal vi – både som individer og system - være alsidige; vi skal kunne flytte os, og vi skal være åbne for den udvikling, der nu går så stærkt.

Selve det “at lære” kan defineres som udviklingen hen imod at blive bedre end vi var i går. Det kan vi ikke, hvis vi kun kigger i spejlet.

Spejlet er statisk; men igennem vinduet kan vi se nye mål og nye udfordringer. Igennem vinduet kan vi se, hvilken vej vi skal gå, for at blive en bedre version af os selv end vi var i går.

Derfor er det en nødvendighed, at vi sætter livslang uddannelse op som et mål – også i vores systemer.

For hvis vi hver især skal kunne gribe de muligheder, der viser sig, er det vigtigt, at hele vores kunnen, vores formåen og vores viden – og ikke kun vores gamle eksamensbevis - bliver taget i betragtning, når vores kompetencer skal vurderes.

Vi er gået væk fra, at vores identitet er afhængig af vores tittel. Omvendt gør vi nu det, at vi modulerer vores tittel i forhold til vores identitet. Vi skifter job, vi efteruddanner os og vi lærer også en masse af livets skole.

For de yngre generationer kommer den konstante tilpasning i høj grad naturligt.

Men for dem, der er kommet lidt længere op i årene, er det tit sværere.

Desværre.

For det er så vigtigt for vores samfund, at vi har mennesker, der er villige til at udvikle sig – og at de får muligheder for at gøre det. At vi har mennesker, der ser vinduer hellere end spejle.

Især små samfund, som det færøske, har brug for, at alle, der kan, kommer på arbejdsmarkedet. At alle, der kan, tager fat.

Og det er så vigtigt for vores arbejdsmarked, at vi har mennesker, der er fleksible og åbne overfor forandringer – og at vores systemer er indstillet på, at fleksibilitet er en nødvendighed.

Og for det enkelte menneske har det ubeskrivelig værdi, at føle, at man er til nytte, og at man gør en forskel. At ens viden og erfaring kan bruges og gøre gavn – også selvom den ikke står opført i et ordinært eksamensbevis.

For vi lærer og udvikler os lige så meget i selve livet, som vi gør på en skolebænk.

For at det enkelte menneske bedst kan gøre en forskel, har det betydning, at vores systemer er indstillet på at kunne sætte pris på og tage imod alle menneskets kompetencer. Og at vi kan vejlede dem.

Det kræver meget af både individet og af systemet at få kompetencevalidering at fungere. Men begge parter får også noget værdifuldt og højst anvendeligt ud af det.

Derfor er det, I gør, vigtigt på så mange områder.

Hvis vi kan sikre, at alle dem, der har lyst – og ikke kun dem, der har de nyeste eksamenspapirer - kan komme ind på arbejdsmarkedet, er vi nået rigtig langt.

For vi er alle sammen bedre tjent med, at vi hele tiden bestræber os på at blive bedre, end vi var i går. Både os som individer – men i den grad også systemet!

Og det gavner os alle, hvis vi kan se vinduer hellere end spejle.

Tak for ordet– og så håber jeg, at I får nogle gode og givende dage her på Færøerne.